Medlemsseminar for alle byggeøkonomer 2020

 

 

 

TEMA:
Rådgiverens rolle og kompetencer i et paradigmeskift

- og derfor er dette seminar vigtigt  for byggeøkonomerne.

 

En bæredygtig udvikling kræver at byggetradition og fornyelse smelter sammen. Rådgivernes stillingtagen til arkitekturen, materialerne og byggeprocesserne kommer til at være en central del af løsningen på udfordringer vi står overfor. Dels er der en bevægelse i gang der reintroducerer byggetraditioner, men der er også behov for at man kan navigere i nye fagområder og integrere bevidstheden om dem for at styre formgivning og tilblivelse af byggeriet.

 

Dette seminar stiler efter at ruste byggeøkonomerne til denne kulturændring.

 

At agere på et fagligt højt niveau, træffe kvalificeret beslutninger og have juridisk og totaløkonomisk overblik er nogle af kernekompetencerne for en byggeøkonom.
Det er en naturlig del af disse kompetencer at have en grundlæggende forståelse for byggematerialers kvalitet og anvendelse, og i forlængelse af dette skal der nu også udvikles en forståelse for materialernes miljøpåvirkning, indlejret energi og holdbarhed for at kunne afdække potentialet for optimering på disse aspekter.

 

Det er uden tvivl et konkurrenceparameter at kunne foretage miljøoptimering af byggeriet, og derfor vil dette seminar fokusere på at tilvejebringe medlemmerne et beslutningsværktøj, samt gøre dem i stand til at foretage en screening, og stille konkrete udfaldskrav til konkurrenceudsættelse.

Vi kommer at se på traditionelle konstruktioner, nye alternativer, cirkulær økonomi, og transportproblematikken i en situation hvor stedet og materialet ofte er en bindende faktor.

 

Alle byggeriets parter er derfor i spil. Arkitekter, ingeniører, konstruktører, entreprenører, bygherrer, DGNB konsulenter og miljørådgivere har chancen for at være innovative og finde løsninger til en fastlåst byggebranche, der har brug for at genopfinde sig selv. Den cirkulære tankegang er et paradigmeskift der vil kræve at man ser med nye øjne, og kan navigere i regulativer der endnu ikke helt har fulgt med behovet for cirkularitet. Som byggeøkonomer skal vi ikke alene være med, men også være på forkant i den bæredygtige omstilling.

 

 

Program

Dag 1:  Fredag den 21./2 - 2020

8:30-9:00        Ankomst og morgenkaffe

9:00-9:15    Velkomst ved Formanden for Danske Byggeøkonomer, Peder Walsøe Pedersen

9:15-10:00      Indflyvning v. Klaus Kellermann
Klaus Kellermann er bæredygtighedsansvarlig specialkonsulent i Roskilde Kommune. Han er en del af flere nationale og internationale samarbejder på bæredygtighedsområdet, bl.a. tovholder for CO2 delen af det EU finansierede City Loops projektsamarbejde, og arkitekten bag vejledninger for inddragelse af CO2 i beslutningsprocesserne i byggeriet, bl.a. ”Genanvendelse af beton-fra håndholdt indsats til permanent praksisændring”, som udgives af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i starten af 2020.

* Byggetradition og fornyelse – Om rådgiverens stillingtagen til arkitekturen, materialerne og byggeprocessen og om at være en central del af løsningen på de nye udfordringer. Om fremtidens krav, fra EU og BR og hvordan vi kan være forberedt på de nye tider.

​10:00-10:45    Oplæg v. Regitze Kjær Zimmermann
Regitze er ansat ved BUILD / Aalborg Universitet (som tidligere hed SBI), og en del af Forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed. Hun er medforfatter til flere publikationer om bygningers miljøpåvirkninger og indlejret energi, og involveret i en række projekter der håndterer udviklingen af ny viden og værktøjer om emnet til rådgivere og bygherrer.

* Om byggematerialers rolle i omstillingen til en ny byggekultur, og hvilke mål der bliver styrende for nye udfaldskrav.

* Hvad er LCA, EPD og miljøvaredeklarationer – EN 15804 – og hvordan læser man dem?

* Intro til at foretage indledende undersøgelser til at afdække potentiale for miljøoptimering af dit byggeri.

10:45-11:00    Kaffepause

11:00-11:45    Regitze Kjær Zimmermann/ fortsat

* LCA 4.0:  Øvelse i brug af redskabet LCA byg som screeningsværktøj i den tidlige designfase.

11:45-12:15    Med den viden – hvad er næste skridt?
* Gennemgang af vurderingselementerne der ligger til grund for beslutningsprocesser, parametre og processer.
* Præsentation af fysiske modeller, om valg af konstruktionsprincipper, med fokus på isolering som eksempel, intro til den praktiske øvelse.

12:15-13:15    Frokost

13:15 -15:00   Praktisk øvelse
* LCA screening af de fysiske modeller samt efterfølgende gennemgang af screeningsprocesser og resultater.

15:00-15:30    Kaffepause

15:30-17:00    Klaus Kellermann om fremtidens muligheder og bindinger

* Lokalitetstankegangen: Sted og materiale som en bindende faktor.

* Danmarkspremiere på CO2-beregner.dk. Et redskab til en kvalificeret vurdering af CO2 besparelsespotentialet, på en given mængde genanvendt beton.

* Markedspåvirkningen og paradigmeskiftet til en cirkulær tankegang.

17:00-18:00    Lyt dig til bedre byggeprojekter v forskningschef Lars Brinck fra Rytmisk Musikkonservatoriet & Ekspertisechef i NIRAS Stig BrinckEt forskningsprojekt mellem Københavns Lufthavn, Rytmisk Musikkonservatorium og NIRAS lærer byggebranchen, hvordan man får bedre byggerier via jam-teori. Du skal være dygtig til dit eget instrument, til at lytte og til at spille sammen med andre
Læs mere om teorierne bag oplægget her: https://www.niras.dk/nyheder/lyt-dig-til-bedre-byggeprojekter/

19:30-            Middag med underholdning

 

Dag 2: Lørdag den 22./2 - 2020

8:00-9:00        Morgenmad

9:00-10:00      Oplæg v. Søren Blicher, House Arkitekter
Søren har mange års design og hands-on erfaring med bæredygtigt byggeri, og blandt andet det økologiske bofællesskab Munksøgaard i Roskilde, boliger på Svanholm - et økologisk landbrugskollektiv, Svalin projekterne – 44 Energi+ boliger samt Det Åndbare Hus – et Realdania finansieret demonstrations projekt for afprøvning af super åndbare konstruktioner med gulve og indvendig vægge af ubrændt ler, facader og tag af strå.

* Gennemgang af forsøgsprojektet Det Åndbare Hus, og en perspektivering af forsøgsprojektets tanker til design af ”almindelige” byggerier.

10:00-11:00    Oplæg v. Lars Jørgensen, Egen Vinding og Datter
Siden sin start i 1980 har Egen Vinding og Datter arbejdet målrettet med at skabe nye natur- og miljøvenlige byggemetoder og -produkter. Det er sund fornuft, god økonomi og en sikring af fremtiden, at have fokus på materialevalg og miljø – og nu står EVD som en af de firmaer med allermest praktisk erfaring i brug af bæredygtige materialer og gamle håndværkstraditioner med fornyelse.

* Æstetik, holdbarhed og alternative materialer.

* Om at bygge Det Åndbare Hus - hvad har erfaringerne og udfordringerne været?

11:00 -11:15   Kaffepause

11:15-12:00    Det næste skridt?

* Opsamling ved Klaus, hovedpointerne, og fremtiden – hvordan kommer du videre herfra?

* Spørgsmål fra salen.

12:00-1300     Frokost

13:00 -14:00   Oplæg v. Steen Hildebrandt
FN har udformet 17 verdensmål, men det tog sin tid for Danmark at få disse på dagsordenen. Her har Steen Hildebrandt gjort et bemærkelsesværdigt arbejde. Med sine foredrag ønsker han at oplyse danskerne om, hvordan verdensmålene kan implementeres i virksomhederne. Steen har skrevet, redigeret og bidraget til mere end firehundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold. 

Steen er i dag professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet. Han er Adjungeret professor i lederskab ved Center for virksomhedsudvikling og ledelse, Institut for Produktion og erhvervsøkonomi, CBS, Handelshøjskolen i København samt adjungeret professor ved Institut for filosofi og læring, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

14.00             Tak for denne gang - afrejse

 

Dato
21 & 22 februar 2020

 

 

Sted
Sinartur hotel Storebælt 
Østerøvej 121
5800 Nyborg

 

 

Hvem kan deltage
Alle uddannede Byggeøkonomer som er medlem af foreningen og studerende. Prisen er 900 kr. + moms. Prisen dækker for fagligt indhold, mad, overnatning og hyggeligt samvær. Der er 100 pladser. 


 

Tilmelding
Tilmelding kan ske ved at sende en mail til Kalinka Stapput kst@byggeokonomer.dk  
Husk i tilmeldingen at bekræfte at du er medlem og skrive faktureringsadressen og email til, hvor vi skal sende fakturaen hen. 

 

 

Tilmeldingsfrist
1. februar 2020 eller så længe der er pladser. Når alle pladser er besat, vil der blive etableret venteliste. 

 

Hvis man melder afbud efter d.1. februar 2020 forbeholder vi os ret til at opkræve deltagergebyret på 900 kr. alligevel, da vi hænger på værelserne. Hvis der er venteliste og pladsen kan gives til en anden, vil vi selvfølgelig ikke opkræve deltagergebyret fra jer.  

 


Hvor/Hvornår

Dato og tid:

21-02-2020 09:30 - 22-02-2020 14:00

Adresse:

Østerøvej 121, 5800 Nyborg

Kontaktinfo:

kst@byggeokonomer.dk

Deltagerantal:

100

Mødested:

Sinatur Hotel Storebælt

Telefon:

2237 5616