I år har vi inviteret eventyrer og havpattedyrbiolog Cecilia Vanman til at komme og holde et spændende foredrag for os. Cecilia har været forperson for Kvindelige Eventyreres Klub og hun er den første danske kvinde der er blevet optaget som Fellow i The Explorers Club – verdens mest prestigefyldte klub for opdagelsesrejsende og eventyrere.
Cecilia vil give os et andet perspektiv på hvad et rum også kan være. Vaneligt bevæger vi os i rum med faste vægge eller i et byrum, men her vil hun tage os med til Arktis. Astronauter træner Måne- og Marsmissioner i Arktis, fordi de fysiske elementer i ødemarken minder om ekstreme miljøer i det ydre rum. Hertil kommer det psykologiske aspekt i at være afsondret i en ubarmhjertig vildmark, hvor kulde, is, vind og vejr sætter rammerne for alt, hvad man foretager sig. Naturen bliver et grænseløst rum, hvor fin teltdug og en sovepose udgør en puppe-agtig tryghedszone for en kort hvilestund under en ekspedition.
Hun vil indvidere beskrive hvordan, det er at bevæge sig rundt, arbejde, leve og overleve i ekstrem natur, hvor der hverken er døre, vægge, veje, skibs- eller lufthavne. Hvordan denne overvældende, forheksende natur, som man både forelsker sig i og har ærefrygt for, påvirker det menneskelige sind. Både in situ og med blivende effekt, når man vender hjem til storbyen.
Program
Kl. 17.00 Velkomst ved foreningen
Kl. 17.15 Foredrag ved Cecilia Vanman
Kl. 18.15 BB = ByggeøkonomBanko
Kl. 18.45 Konkurrence: Hvilken årgang er bedst repræsenteret?
Kl. 18.50. Ganefryd og bobler
Hvornår
Tirsdag d. 6. februar 2024 kl. 17.00 - 21.00
Hvor
GPP arkitekter
Grønnegade 68
8000 Aarhus C
Hvem kan deltage
Alle Byggeøkonomer, studerende og undervisere.
Tilmelding
Tilmelding er nødvendig og kan ske ved at skrive en mail til Kalinka Stapput.
Tilmeldingsfristen er d. 2. februar 2024.
Dato og tid:
06-02-2024 17:00 - 21:00
Adresse:
,
Kontaktinfo:
Deltagerantal:
200
Mødested:
Aarhus
Telefon: