Indhold
Klaus Kellermann taler om genanvendelse af beton, og især om at man i planlægningsfaserne vil kunne vurdere genanvendelsespotentialet i beton - herudover vil han demonstrere den nye Betonberegner.
Når man skal vurdere de miljømæssige fordele ved at genbruge beton på et givent projekt, er man nødt til at skaffe en række data. Det drejer sig fortrinsvis om at sætte tal på mængden af nedknust beton, der forventes at være til rådighed, og om afstande til grusgrav, sted for deponi, genanvendelseslokalitet og navn på betonleverandør.
Når man har disse data, kan man bruge den online CO2-beregner Klaus Kellermann har stået for at udvikle til at regne på mængden af CO2-udledning, som man kan spare miljøet for, hvis man vælger at bruge genanvendt beton på projektet.
Værktøjet, der kan bruges til beregning af CO2-besparelsespotentialet ved anvendelse af nedknust beton som tilslag, er udviklet som en del af projektet “Genanvendelse af beton - fra håndholdt indsats til permanent praksisændring”, med støtte fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Formålet med beregneren er at få et gratis, brugervenligt og offentligt tilgængeligt onlineværktøj, der kan levere en kvalificeret vurdering af CO2-besparelsespotentialet i en given mængde beton, der ønskes genanvendt.
Oplægsholder
Klaus Kellermann, Bygherrerådgiver og bæredygtighedsarkitekt hos Roskilde Kommune.
Hvordan
Webinaret afvikles på zoom og der er plads til alle. I vil modtage et link dagen inden webinaret, så I kan deltage.
Hvornår
Onsdag d. 21. oktober kl. 16.00 – 17.00.
I bedes logge på allerede 15.45.
Hvem må deltage:
Alle Byggeøkonomer og deres kollegaer og også gerne deres venner.
Tilmelding
Hvis du ønsker at deltage, så send en mail til Kalinka
Skriv navn, og din tilknytning til foreningen.
Dato og tid:
21-10-2020 16:00 - 17:00
Adresse:
,
Kontaktinfo:
Mødested:
Online
Telefon: