Der er stadigvæk nogle pladser på efterårets kommende Projektlederhold både i København og Aarhus.
Danske Byggeøkonomers Projektlederuddannelse har eksisteret siden 2008 og der er efterhånden blevet uddannet over 200 projektledere. Vores uddannelse er kendetegnet ved at være specielt målrettet byggebranchens særlige udfordringer og problemstillinger.
Du vil på holdene kun møde folk fra byggebranchen og opleve en tværfaglig sammensætning på holdet. En tværfaglighed der gør uddannelsen endnu mere alsidig, da diskussionerne undervejs vil være meget relevante og også bidrage til en større forståelse for projekterne.
Du vil efter uddannelsen kunne styre samarbejdet i komplekse byggeprojekter, hvor flere aktører er involveret.