Danske Byggeøkonomers
Projekteringslederuddannelse
Danske Byggeøkonomer har siden begyndelsen af 2019 udbudt en ny projekteringslederuddannelse på baggrund af de nye standardvilkår og ydelsesbeskrivelsen (ABR18), som trådte i kraft 1. januar 2019. Her bliver projekteringsledelse et væsentligt og ganske kompetencekrævende element.
I efteråret / vinter 2019 afvikler vi hold i både København og Aarhus - Læs mere på vores hjemmeside om praktisk information for yderligere oplysninger om program.
Projekteringslederrollen
Rollen som projekteringsleder er krævende og mangfoldig og er ikke blevet nemmere med de nye standardvilkår der nu træder i kraft. Opgaven kan sammenlignes med at være en blæksprutte forklædt i et supermandskostume, hvor man skal kunne holde overblik, have stor erfaring, kunne håndtere mange komplekse opgaver på samme tid og løse de udfordringer der hele tiden opstår i løbet af hele byggeprocessen.
Sammen med nogle af spidskompetencerne, til at undervise på området, har vi sammensat en 12 dages uddannelse, der kobler teori og praktiske værktøjer sammen. Alle aspekter af projekteringsledelse vil blive behandlet på uddannelsen.