Kære Byggeøkonomer!
Vi vil gerne ønske jer alle og jeres kære en glædelig jul og godt nytår.
2016 har været et rigtig spændende år for foreningen, hvor vi er flyttet i egne lokaler, haft mange medlemsaktiviteter og haft god gang i alle vores uddannelser.
Vi ser frem til 2017, hvor der også vil ske en masse nye ting. Sekretariatet vil mandskabsmæssigt blive fordobbelt, da vi ansætter endnu en person, som primært skal være uddannelseskoordinator. Det bliver spændende.
Lige nu glæder vi os især til vores store 2-dages seminar for alle Byggeøkonomer i januar. Det skal nok blive både, lærerigt, fagligt, hyggeligt og sikkert også sjovt.
Vi glæder os til at se jer igen og være sammen om endnu et godt år i vores forening!
De bedste hilsner
Bestyrelsen & Kalinka