Hvordan bygger man et godt højhuse – set med beboernes øjne?
I Danmark er der igen gang i højhusbyggeriet. En stigende efterspørgsel på boliger og de stigende grundpriser i vækstbyerne har gjort det attraktivt for udviklere og investorer at bygge nye boliger i højden. For de større danske kommuner har nyt højhusbyggeri givet mulighed for at få opført flere boliger til en voksende befolkning, fortætning af eksisterende byområder, større variation i bebyggelsestypologier og at skabe identitet i nye byudviklingsområder. Der er derfor al mulig grund til at interessere sig for, hvad der skal til for at beboerne i højhusene oplever et godt boligliv.
Højhusbyggeri har altid været genstand for debat. Den hidtidige viden om boligliv i højden er dog enten forældet eller relaterer sig til international boligkultur og - tradition. Det kan i værste fald betyde, at de danske, nybyggede højhuse ikke lever op til beboernes behov og forventninger til det gode boligliv. Derfor har et forskerteam fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Hauxner undersøgt nutidens boligliv i højden set fra beboernes perspektiv. Oplægget præsenterer projektets væsentligste pointer, og giver anbefalinger til, hvad man skal være opmærksom på, når man bygger højhuse til bebyggelse.
Oplægsholder
Mette Mechlenborg, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri, By og Miljø
Dato & tidspunkt for kurset
Torsdag d. 24 juni 2021 kl. 16.00 - 17.00